Flere undersøgelser viser at familiehunden kan forbedre børns livskvalitet

Skrevet af: VITA Petz i: Bloggen : Wednesday, June 7, 2017 Kommentar: 0 Hits: 524

Flere studier bekræfter, at hunde har positiv indflydelse på børn og deres livskvalitet, motorik og sociale evner. 

I et studie på University of Florida blev rekrutteret 101 børn i alderen 7-12år, hvor man målte niveauet af deres stresshormon (kortisol) under forskellige forhold.

Børnene blev udsat for højlydt tale og tal-opgaver, samtidigt med at deres stresshormon blev målt gennem forløbet.

Resultat viste, at børn som var interaktive og kælede med deres hunde, havde laveres stress-niveau end børn som ikke interagerede med hundene. Tilstedeværelsen af hund havde således sociale- og følelsesmæssige fordele på børnene.  

I den anden undersøgelse viste forskere ved Oregon State University, hvordan familiehunden kunne hjælpe børn med handicap, og indarbejde mere fysisk aktivitet i deres hverdag.

I studiet deltog en 10-årig dreng med motoriske (spastiske) lammelser og familiens hund. Forskerne konkluderede, at deres interventionsprogram førte til en lang række forbedringer for drengen under forløbet. Herunder mere fysisk aktivitet, bedre sociale- og motoriske færdigheder, livskvalitet og bedre interaktioner mellem mennesker og dyr.

Så har du sat dig ind i hvilke forpligtelser det medfører at have hund, kan der være mange gode grunde til at anskaffe sig et kæledyr hvis familien også tæller børn.

Kilder: Wiley Online Library MPDI   

Kommentarer

Efterlad en kommentar